Højere Selv-forløb

Højere Selv-vejledning er en terapiform indenfor Transpersonlig psykologi. Fra den transpersonlige synsvinkel er vi mere end en krop, tanker og følelser. Vi indeholder også noget andet, der ikke kan måles eller vejes – et Højere Selv; en overbevidsthed, sjæl, indre stemme – hvad vi end vælger at kalde det for.

I Højere Selv-vejledning sker kontakten i en ændret bevidsthedstilstand – i en anden tid, på en anden plads samtidig med at du beholder din dagsbevidsthed.

Højere Selv-forløbet i praksis

Et forløb foregår over 4 dage, ikke nødvendigvis efter hinanden, hver af 2-3 timers varighed.

Vi starter med en samtale om dig, dit liv og dine ønsker til forløbet. Herefter lægger du dig på en briks og jeg stimulerer nogle akupunktur-punkter (ikke med akupunkturnåle), som støtter dig i at få kontakt til dit Højere Selv.

Nu bliver du af dit Højere Selv vejledt på en rejse, hvor du oplever symbolske, mytologiske, drømmeagtige historier eller oplevelser fra dette eller tidligere liv. De fleste oplever det som en indre film – som at drømme mens man er vågen – med lyde, dufte og følelser.

Mange som ikke har prøvet det, er bekymrede for at de ikke ”kan”. Men du skal intet andet end at se til at du har det bekvemt. Dit Højere Selv har styr på hvad som skal ske.

Min erfaring er, at det er godt at holde fri i de dage forløbene foregår, da det er en meget dyb proces, som rækker udover almindelig terapi.

Du kan læse mere i min bog Den Blå Engel –og 9 andre møder med det Højere Selv eller i Shirley MacLaines bog ”Dansen i lyset”.

Du er meget velkommen at ringe til mig, eller sende en mail, om du vil høre mere.

Pris 7.250,-

Prisen inkluderer en opfølgende samtale, efter ca. en måned. Beløbet kan betales over flere gange. Forløbene kan foregå på dansk, svensk og engelsk.